+45 51904679

JGI Allstar 17+

Hold

JGI Allstars 17+

JGI Allstars er et mixhold for både rytmere og springere, hvor det munder ud i et 15 minutters opvisningsprogram bestående af rytmeserier, springsekvenser og fællesserier.

Om du er 17 år eller 60 år er lige meget, bare du er frisk på at stifte bekendtskab med genrer indenfor gymnastikken, som du måske ikke tidligere har arbejdet med samt elsker at opvise, for holdet deltager i flere opvisninger henover foråret.

Der vil være en udgift til opvisningstøj. 
 
Vi laver fælles serier og serier for rytmerne. Du får også lov til at udfolde dig på dit eget niveau/alder. Vi laver alt fra klassisk gymnastik til hip-hop og arbejder med udtryk og detaljer.
 
Er du springer kan du forvente, at der vil være god mulighed for at blive udfordret springmæssigt. Hertil vil der være løbende samtaler, hvor vi drøfter hvad lige præcis du ønsker at blive bedre til, så vi i samarbejde kan nå det niveau du stræber efter.
 
Vi vægter det sociale højt på holdet. Derfor prioriterer vi somme tider, at stoppe træningen tidligere for at hygge os med te/kaffe og snacks, så vi også lærer hinanden at kende udenfor træningshallen. 
 
Tilmeld dig facebook gruppen ”JGI Allstars” hvor vi ofte lægger beskeder til holdet, information om opvisninger mv ud.
 

Instruktør

Karin har været instruktør i JGI Gymnastik siden 2007 hvor hun har haft hold som “Spilopperne” i aldersgruppen 4-7 år, “Rytmepigerne 8-12 år”, ”Rytmerne”, ”JGI Allstars” og “Zumba®”. Har Zumba® licens til Basic 1 og 2, Toning, Gold, Sentao, Step samt Kids. Har undervist Zumba® i 11 år og er desuden certificeret instruktør i SMART Training og Ballroom Fitness™.
 
Kontaktinfo til holdet: Karin: klausen.on.tour@gmail.com
 
Vi glæder os til at se dig.

 

 

JGI Gymnastik holder ferielukket i uge 42, uge 51-52, uge 8 og ifm. påske og andre helligdage.